Folketinget har vedtaget, at alle daginstitutioner skal udarbejde en pædagogisk læreplan.
Formål og principper: "Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes.

Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af.

Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring." 

Planen skal indeholde 6 temaer: (klik eventuelt på punkterne og læs mere)

• Barnets alsidige personlige udvikling.
• Sociale kompetencer.
• Sprog.
• Krop & Bevægelse.
• Natur & naturfænomener.
• Kulturelle udtryksformer & Værdier.

Læreplanen skal evalueres og bedømmes af bestyrelsen årligt. 

Disse temaer er i forvejen fundamentet for vores pædagogiske arbejde! 
Det nye er, at vi nu skal udarbejde skriftlige planer og mål. 

Vores definition af begrebet læring: 
Læring er ikke det samme som undervisning. Læring er en proces, der foregår inden i barnet som en følge af dets egen aktivitet. Børn lærer hele tiden, hvis de ikke bliver forhindret. Læreplaner er derfor ikke et spørgsmål om at begynde at undervise i børnehaven (skrive, læse, regne), men om at give børnene nogle rammer og muligheder, hvor børnene stimuleres og hjælpes videre på hver deres plan/udviklingstrin, og hvor de udvikler nye kompetencer. 

Leg er læring. Man kan ikke lege uden at lære. 
Læring eller nærmere udvikling (tilegnelse af ny viden, forståelse og kunnen) foregår hele tiden på alle niveauer . Et barn holder ikke frikvarter/ frokostpause, men er i konstant læring.

En voksen vil aldrig kunne konkurrere med et barn med hensyn til at tilegne sig en ny færdighed som fx sprog. Send en professor i sprog og et spædbarn til Kina, hvem ville klare sig bedst, hvis man testede dem seks år senere? 
De første 5 leveår lærer vi allermest, vi skal lære at gå, at få kontrol over kroppen, at blive selvhjulpne, og at der er andre mennesker i verden end os. Vi skal tilegne os et eller flere sprog, vi skal lære og forstå de sociale "spilleregler" og at indgå i sammenhænge med andre osv. 

Vores opgave er at give børnene så gode rammer at udfolde sig i som muligt. At vise dem nye muligheder/meningsfyldte aktiviteter, at være til stede og til rådighed og at omsætte begreber og ting, der er svære at forstå til praksis ........... Og ikke mindst: Alle børn har krav på at få stillet krav! 

I arbejdet på stuerne/i huset vil det sociale altid være den røde tråd uanset, hvad indholdet er. Om vi laver rytmik, bager, holder samling, så gør vi det sammen. Der skal være plads til alle, enhver har sin personlighed, og alle har ret til at blive set, hørt og accepteret. Vi er en gruppe/en familie (som ikke har valgt hinanden), som skal fungere sammen indenfor gruppen, også når man har brug for at være sig selv midt i hurlumhejet 
Børn som gruppe er ikke en homogen gruppe. Vi behandler ikke børnene ens, men udfra hvem de er og, hvor de er i deres udvikling. 

I basisgruppen er der desuden ressourcemæssig mulighed for at følge og stimulere det enkelte barns udvikling tættere; i et miljø der er kendeteg-net ved en højere grad af struktur, genkendelighed og individuelt tilrettelagte aktiviteter. 

At læreplanen er opdelt i "temaer" kan virke kunstigt, da de enkelte områder hænger sammen og griber ind i hinanden. 

Vores beskrivelser af nedenstående "temaer" skal opfattes som et arbejdsgrundlag, det vi arbejder hen imod, det vi synes er vigtigt. Det vi lægger i de enkelte begreber er ikke endegyldige mål for arbejdet her i institutionen, det er en livslang læring.

Barnets alsidige personlige udvikling og Sociale kompetencer Barnets selvværd, det at være kendt og værdsat i en gruppe (indgå i et fællesskab), at blive støttet i at indgå venskaber, når behovet opstår, at blive set og hørt som, den man er, og at blive taget alvorligt er alt sammen grundlaget for udvikling.

Legen er vigtig. I en leg med andre skal de fx både kunne lytte, indgå i en gruppe, være med til at udvikle/holde legen i gang, kunne mægle, håndtere et nej, kunne forsvare/argumentere for deres ideer, leve sig ind i andres ideer osv. Derudover skal børnene præsenteres for oplevelser, muligheder og begreber (verden er stor og farverig), som kan være med til at give dem selvtillid ny viden og erfaringer. 

Eksempler på metoder 
At få realiseret ønsker og forslag, men også lære at acceptere, at ikke alt kan lade sig gøre. At blive genkendt og set og selv få øje på andre. At blive hørt og få respons og selv lytte til andre. At blive accepteret (vi taler "pænt " til hinanden) og holdt af.

Børnene skal hjælpes til at forstå samspillet med andre børn og voksne, vi er alle forskellige! Hjælpes til at lære at kunne sige til og fra og til at blive forstået, når man fx siger fra.

Rammer/omgivelser så børnene oplever tryghed og tillid i deres hverdag. Samarbejdets kunst. Hjælp til at opleve, udforske og forstå omverdenen. Hjælp til at kaste sig ud i noget nyt......

Sprog skaber kontakt!! Sproget bruges til kommunikation, til at udtrykke sig, til at lytte, til at forstå begreber, at fremsætte ønsker, ideer og forslag. At stille spørgsmål og træffe valg. Kort sagt : Vi skal give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter og leg. De fleste børn mestrer sproget - jonglerer mellem nutid, datid, førnutid, fremtid, inden de starter i skole.

Det nonverbale sprog som fx kropssprog, attitude og mimik er også vigtigt at kunne udtrykke og aflæse for at indgå i og forstå sine omgivelser. Når børn fx tegner sammen foregår der endnu en form for kommunikation........

Eksempler på metoder 
Den daglige "sætten ord på" handlinger og genstande. Snak om stort og småt, spørgsmål og svar, sange, sanglege, rim, remser, mimik (vise sammenhængen mellem kropssprog, mimik og tale), højtlæsning, leg med ord, spil. Sprogstimulering for 2-sprogede børn med behov. I basisgruppen benyttes også visuel og tegnstøttet kommunikation samt mundmotoriske lege. Desuden er der en talepædagog tilknyttet. Og leg!

Det at opøve kontrol over egen krop og bevægelser og at kende sine begrænsninger. At kende sin krop og at bruge sin krop. At opleve glæden ved at være i bevægelse og glæden (og arbejdet!!!) ved at tilegne sig nye færdigheder.  Det at opdage og bruge sanserne. Bevægelse og beherskelse af kroppen skaber muligheder for at udforske, afprøve og forstå omverdenen. 

Eksempler på metoder:
Ture, gymnastik, sport, rytmik, dans, udfordringer på legepladsen, snak om kroppen, tegning, maling (afprøve nye materialer), praktiske opgaver (fx at tage tøj på), perleplader, puslespil, vilde lege i det lille rum osv. I basisgruppen tilbydes desuden fysiologisk træning. 
Og leg!

Det at opnå kendskab til verdenen og naturen omkring os (natur er der alle vegne også på stenbroen). At få en begyndende forståelse for, viden om og erfaringer med naturen : Årstider (sammenhænge), vejrforhold, planter, dyr, landskaber og elementer. Børnene skal have mulighed for at udforske og eksperimentere i og med naturen. De skal lære at naturen er levende, og at vi skal passe på den. 

Eksempler på metoder: 
Leg på legepladsen året rundt (forandring, legepladsen ændrer sig i takt med årstiderne), ture, plante og så, snak om ovenstående fænomener, bål, mærke vejret, sparke til blade, rulle sig i græsset, klatre i træer, plukke og samle, kælke, årets traditioner som markerer årstidernes skiften, vandlege, trække i en regnorm......osv. 
Og leg!

Det at få mulighed for at opleve og afprøve forskellige udtryksformer såsom : Drama, musik, billeder af enhver art og håndværk. Mulighed for at lege og eksperimentere med og afprøve forskellige materialer.  Forståelse for at vi alle er forskellige - verden er mangfoldig, vi spiser forskelligt, vi må forskellige ting, vi klæder os forskelligt, vi ser forskellige ud, vi har forskellige traditioner osv. - og dog er vi på mange måder ens. Normer, regler og omgangsformer. Demokrati / medindflydelse i hverdagen. 

Eksempler på metoder: 
Vi har normer for, hvordan vi skal omgås (vi er mange, der skal kunne fungere sammen på en stue). Vi har regler for, hvordan man opfører sig, når der er mad på bordet, vi har for-ventninger om, at alle taler "ordentligt" til hinanden, og at man hjælper hinanden osv. Alt sammen er det en del af et kulturelt mønster. 
Vi arbejder med at give børnene en fornemmelse for demokrati : Lytter til / tager imod tanker og ideer, vi lytter til hinanden, vi prøver at opøve en ansvarlighed overfor fællesskabet, indimellem holder vi en afstemning, hvor mindretallet må bøje sig for flertallet.......... 
Sange, traditioner, teater, bøger, kreative aktiviteter, snak , ture ud i verden. 
Og leg! 

Læring foregår i alle de sammenhænge som barnet indgår i.
At det er forældrene, der har ansvaret for det enkelte barn, dets trivsel, udvikling og læring, skal der ikke være tvivl om, men da børn tilbringer en stor del af deres tid i en daginstitution, er et samarbejde nød-vendigt for at barnets potentialer og udviklingsmuligheder tilgodeses.