Basisgruppen

Vi betragter det som en særlig værdi for hele institutionen, at vi har en basisgruppe, og vi ser børnene i basisgruppen som en berigelse i forhold til de andre børn.

 

Det er både værdifuldt og udfordrende at møde nogen der har anderledes vilkår og muligheder. I børnehaveårene og senere i livet vil børnene være mere trygge og åbne for det der er nyt og fremmed når de har mødt en mangfoldighed af børn.

 

I basisgruppen er der plads til 8 børn der har behov for et særligt tilrettelagt børnehavetilbud på grund af forskellige former for varig funktionsnedsættelser. Vi betragter børnene som personer med forskellige resurser og vanskeligheder. I dagligdagen kalder vi børnene for "Tomaterne" ligesom stuen, og så har de jo hver især et navn!

 

Nogen børn og forældre kan blive usikre, når de møder andre børn, som er iøjnefaldende, eller som pludselig reagerer på en uventet måde. Man kan blive usikker på hvordan man skal forholde sig til barnet og man kan blive usikker på, hvordan man skal forklare sit eget barn, hvorfor et barn fra basisgruppen reagerer 'anderledes'.

 

Det er fx helt naturligt for mange børn at spørger, 'hvorfor kan han ikke tale?' eller 'hvorfor gør hun sådan' eller 'er det en handicappet?' eller 'hvorfor går han på Tomatstuen?'

Vi betragter først og fremmest alle børn som personer og børnene der spørger har ret til et svar. Vi kan fx svare 'det er en dreng, han hedder...... og han har svært ved at tale, men han kan godt forstå nogen tegn ' , eller '...men han er rigtig god til at spille fodbold..', eller 'det er en pige, hun hedder..., og hun har et handicap'.

 

Dagligdagen

Både børnene fra basisgruppen og de voksne der er tilknyttet gruppen er en del af det store fællesskab. Vi har derfor organiseret dagligdagen på en måde hvor vi veksler mellem at være på vores egen stue og sammen med de andre.

 

Det er en organisering, der ikke ligger fast, men varierer i forhold til de børn der er på stuen og i forhold til vores ressourcer. Det kan foregå ved at der kommer børn på besøg på stuen. Her er en praksisfortælling - morgen på tomatstuen:

Ali fra tomatstuen sidder på gulvet på stuen og leger med sine egne Superman og Batman figurer og nogle af børnehavens figurer.

Hassan, Emil og Søren fra Radiserne kommer ind på stuen. De får øje på Ali og nærmer sig forsigtigt. Emil spørger om han må låne Bat-man. Ali siger "Nej, du må være ham her" og rækker Emil en fortidsmenneskefigur. Emil og Hassan fniser lidt over, at den har en tissemand, de sætter den på en hest og fniser lidt over at den tisser på hesten. Ali griner med.

Så ta´r Hasan Batman op i hånden og spørger om han må låne ham. Ali ta´r Batman fra ham og siger "Nej, du må låne denne her" - og rækker ham en anden figur.

Alle 4 kigger lidt på de forskellige figurer og leger lidt.

Hassan spørger igen, om han må låne Batman. Ali siger "Ja!" og de 2 leger sammen med Batman og Superman.

 

På legepladsen er der mange muligheder for at opleve fællesskaber i fysiske aktiviteter som ikke kræver sprog:

Her er en Praksisfortælling - på legepladsen:

Birk og Hasse fra Tomatstuen bliver gynget i fugleredegyngen. Mads og Emil fra Rød-derstuen kommer og spørger om de må være med. Den voksne siger "ja!" og stopper gyngen. Mads og Emil kravler op mens Hasse hilser dem velkommen med et "Hej med Jer!" og giver plads. Alle 4 drenge griner sammen og nyder den fælles oplevelse.

 

Børnene fra Tomatstuen kan komme på besøg på en af de andre stuer. Her er en praksisfortælling - om at komme på besøg:

Alle børnehavebørnene er på vej ind fra legepladsen. Bo fra Tomatstuen spørger, om han må spise frugt på Radisestuen. Den voksne siger til Bo, at han skal spørge en af de voksne fra stuen.

Bo får aftalen på plads og går ind på stuen sammen med børnene. Bagefter vender han tilbage til sin egen stue.

 

Det er værdifuldt at have et fællesskab af ligesindede.....

Det er værdifuldt at have et fællesskab med nogen der er anderledes.....

..........men begge dele kan blive for meget af det gode, når det begrænser/hæmmer mulighederne for udvikling for den enkelte.

Vi tilstræber at skabe den bedst mulige balance mellem de forskellige fællesskaber for hvert enkelt barn.

Vi har fokus på at børnene trives på deres egne præmisser og anerkender dem som de personer de er. Samtidig er vi opmærksomme på, at børnene har brug for at blive inspireret og ud-fordret i forskellige aktiviteter og sociale fæl-lesskaber i og uden for stuen. Her er en praksisfortælling  fra en temauge:

Der er temauge i institutionen. Alle skal lave sokkedukker og slutte af om fredagen med et lille sokkedukketeater.

Børnene er delt op i grupper på tværs af stuerne og får her på skift hjælp af en voksen til at lave sin sokkedukke.

De første par dage leger Rasmus fra tomatstuen primært i dukkekrogen og kommer af og til hen til den voksne fra tomatstuen og kigger på, hvad der bliver lavet.

Det bliver Rasmus tur til at lave en sokkedukke....den voksne siger, at han skal finde 2 øjne. Rasmus finder 2 øjne i samme størrelse. Den voksne holder sokken og sætter lim, hvor øjnene skal sidde, hvorefter Rasmus tager et øje ad gangen og sætter på limklatterne. Det samme gentager sig med pon-pon´er.

Den dag der bliver spillet teater med sokkedukkerne nøjes Rasmus med at kigge på.

Efter weekenden kommer Rasmus far og fortæller, at Rasmus har leget rigtig meget med sokkedukken derhjemme. Blandt andet. laver han sin stemme om, når sokkedukken snakker.

 

Vi betragter et godt samarbejde mellem hjemmet og institutionen som et grundlag for alle børns trivsel. For børn som har en funktionsnedsættelse, kan der være behov for udvidet forældresamarbejde.

Det daglige samarbejde foregår enten ved personlig kontakt, hvis barnet hentes og bringes af forældrene eller via kontaktbøger, hvis barnet hentes og bringes i bus. Den førsteforældresamtale afholdes ca. 3 mdr. efter barnets start i basisgruppen.

Ca.1.gang årligt holder vi en opsamlende samtale, og i den forbindelse vil vi, 1-2 gange i barnets børnehavetid, udarbejde en skriftlig udviklingsrapport.

Her ud over kan behovet for samtale, med os og evt. andre fagpersoner,være meget forskelligt fra familie til familie. Vi ønsker at udvikle et samarbejde som udfylder behovet for dialog i forhold til barnets trivsel.

 

Som ny eller kommende forældre i basisgruppen gør man sig mange tanker og der opstår måske usikkerhed om hvorvidt ens eget barn passer i gruppen, vil udvikle sig i gruppen og vil møde børn på sit eget niveau. Vi lytter meget gerne til sådanne tanker, og til det forældrene kan fortælle om deres barn. Vi fortæller om, hvad vi kan tilbyde i basisgruppen og hvad der er af muligheder for relationer, inspiration og udvikling med de andre børn både i basisgruppen og i resten af institutionen.

 

Som forældre i basisgruppen er der mulighed for at møde og få et fællesskab med andre forældre til børn med særlige behov - det åbner mulighed for at dele fælles bekymringer og udveksle muligheder.

Vi oplever ofte en intens stemning af fællesskab og gensidig forståelse til forældremøderne i basisgruppen.

 

Det er helt almindeligt, at forældre til børn i basisgruppen bekymrer sig særligt om børnenes fremtid. Derfor er skolemuligheder og skolevalg et emne, der jævnligt tages op i løbet af børnehavetiden, både i de individuelle samtaler og blandt forældrene på forældremøderne.

 

I løbet af efteråret før barnet skal starte i skole foregår vurderingen af det enkelte barns skole-tilbud i et samarbejde mellem forældre, pædagoger, fysioterapeut, talepædagog og en skolepsykolog.

 

Personaleresurser i basisgruppen er pt.

3 pædagoger heraf 2 på deltid

1 pædagogmedhjælper

1 studerende

1 fysioterapeut (20 timer/uge)

1 talepædagog (tilknyttet institutionen 3 timer/uge)