Sprogindsatsen - muligheder gennem sprog








Sprogtilegnelse er en social proces, som udvikles i relation og samspil med andre børn og voksne.

 

Sprog er kommunikation. Sprogstimulering starter i tætte relationer allerede før barnet har et sprog

 

Børn (0-6 år) lærer hele tiden, de lærer markant anderledes end voksne. De lærer via deres sanser og motorik og skal have helt konkrete sanselige erfaringer for at forstå forskellige begreber på et abstrakt og kognitivt plan og for at forstå den verden de lever i.

Jo flere konkrete sanselige erfaringer børn gør sig, jo større er fundamentet for al fremtidig læring. Kroppen husker, hvad den abstrakte hjerne ikke altid forstår, derfor er det vigtigt, at inddrage kroppen og sanserne i diverse læringssammenhænge.

For at styrke børnenes sproglige kompetencer er det vigtigt at inddrage børns mange udtryksformer (fx leg, sang, musik, drama, digt, tegning, maling, dans) både de verbale og nonverbale i sprogtilegnelsen.

At udvikle og støtte de sproglige kompetencer, hvor sproget konstant er i spil, foregår bedst gennem samvær, oplevelse, leg og fortælling og gennem såvel spontane som planlagte aktiviteter i hverdagen.

Barnet skal have tid til at lære!

Der skal i hverdagen lægges vægt på, at barnet får oplevelser, som det kan tage stilling til, som det kan tage fat i og eksperimentere med, følge op og debattere. Vi skal tale med børnene og skabe rum for at børnene kan tale indbyrdes.

Vi skal styrke og støtte børnenes mange udtryksmuligheder både verbale og nonverbale og have øje for mangfoldigheden i deres udtryk.  

 

 

Kilde: LFS Nyt 10/14 - Kommentar til "Enighedspapir om sprogindsatsen i dagtilbud".

 

 

Det daglige arbejde med børnenes sprog og sprogforståelse handler om meget mere end det at hjælpe børnene med at udtrykke sig og med at forstå, hvad andre siger og vil med én.

Baggrundsviden og erfaringer fx en forståelse af, hvad der sker i verden omkring os, indre billeder på ord og begreber og aktivering af sanserne udgør en stor del af det at beherske et sprog.

Det er vigtigt at børns sprog og viden om verden bliver udfordret og stimuleret i mødet med andre børn og voksne, og at de bliver i stand til at bearbejde ny viden i forhold til allerede eksisterende viden.

 

Alle stuer holder samling hver dag, hvor vi snakker om hvem, der er her og om, hvem der ikke er her, vi synger og snakker om dagens projekt. Derudover kan alt ske, samlingen tager ofte en uventet drejning.........

Desuden laver alle stuer en ugeplan, som er gennemsyret af både små - og lidt større projekter (tilpasset årstider og traditioner), hvor vi bestræber os på at tilgodese alle 6 læreplans-temaer fx rytmik, ture ud af huset, klip, tegning og maling (både spontane og bundne opgaver), dans, legetøjsdage, drama. (Se afsnittet om sprog i læreplanerne).

 

Følgende hverdags-historie skulle gerne illustrere et lille hjørne af, hvordan nye erkendelser, erfaringer og viden kan opstå i hverdagen.

 

 

På vej hjem fra kælkebakken fandt Y. en meget stor klump is, som han var meget interesseret i og straks tog ejerskab over. Han slæbte den med tilbage og ind i børnehaven, hvor han lagde den på sin plads - fundet skulle med hjem og vises frem.

Y.så meget uforstående og skeptisk ud, mens den voksne forklarede at isklumpen ville smelte ligesom sommerens ispinde.

Isklumpen blev anbragt i en stor gennemsigtig skål, hvor den langsomt smeltede. Det noget grumsede smeltevand stod til skue på stuen i flere dage, hvor det blev studeret grundigt.

 

Et par måneder senere, da den første forårssol viste sig, kom vi (da vi spiste frugt) til at snakke om årstider. Vi så bl.a tilbage på vinterens kulde, sne og is. I den forbindelse spurgte vi Y., om han kunne huske isklumpen, som han for snart længe siden havde slæbt med hjem til børnehaven. Han nikkede alvorligt og sagde konstaterende: "Det blev til vand - ulækkert vand..........

 

Sprogtilegnelse er en social proces, som udvikles i relation og samspil med andre børn og voksne.

 

Sprog er kommunikation. Sprogstimulering starter i tætte relationer allerede før barnet har et sprog

 

Børn (0-6 år) lærer hele tiden, de lærer markant anderledes end voksne. De lærer via deres sanser og motorik og skal have helt konkrete sanselige erfaringer for at forstå forskellige begreber på et abstrakt og kognitivt plan og for at forstå den verden de lever i.

Jo flere konkrete sanselige erfaringer børn gør sig, jo større er fundamentet for al fremtidig læring. Kroppen husker, hvad den abstrakte hjerne ikke altid forstår, derfor er det vigtigt, at inddrage kroppen og sanserne i diverse læringssammenhænge.

For at styrke børnenes sproglige kompetencer er det vigtigt at inddrage børns mange udtryksformer (fx leg, sang, musik, drama, digt, tegning, maling, dans) både de verbale og nonverbale i sprogtilegnelsen.

At udvikle og støtte de sproglige kompetencer, hvor sproget konstant er i spil, foregår bedst gennem samvær, oplevelse, leg og fortælling og gennem såvel spontane som planlagte aktiviteter i hverdagen.

Barnet skal have tid til at lære!

Der skal i hverdagen lægges vægt på, at barnet får oplevelser, som det kan tage stilling til, som det kan tage fat i og eksperimentere med, følge op og debattere. Vi skal tale med børnene og skabe rum for at børnene kan tale indbyrdes.

Vi skal styrke og støtte børnenes mange udtryksmuligheder både verbale og nonverbale og have øje for mangfoldigheden i deres udtryk.  

 

 

Kilde: LFS Nyt 10/14 - Kommentar til "Enighedspapir om sprogindsatsen i dagtilbud".

 

 

Det daglige arbejde med børnenes sprog og sprogforståelse handler om meget mere end det at hjælpe børnene med at udtrykke sig og med at forstå, hvad andre siger og vil med én.

Baggrundsviden og erfaringer fx en forståelse af, hvad der sker i verden omkring os, indre billeder på ord og begreber og aktivering af sanserne udgør en stor del af det at beherske et sprog.

Det er vigtigt at børns sprog og viden om verden bliver udfordret og stimuleret i mødet med andre børn og voksne, og at de bliver i stand til at bearbejde ny viden i forhold til allerede eksisterende viden.

 

Alle stuer holder samling hver dag, hvor vi snakker om hvem, der er her og om, hvem der ikke er her, vi synger og snakker om dagens projekt. Derudover kan alt ske, samlingen tager ofte en uventet drejning.........

Desuden laver alle stuer en ugeplan, som er gennemsyret af både små - og lidt større projekter (tilpasset årstider og traditioner), hvor vi bestræber os på at tilgodese alle 6 læreplans-temaer fx rytmik, ture ud af huset, klip, tegning og maling (både spontane og bundne opgaver), dans, legetøjsdage, drama. (Se afsnittet om sprog i læreplanerne).

 

Følgende hverdags-historie skulle gerne illustrere et lille hjørne af, hvordan nye erkendelser, erfaringer og viden kan opstå i hverdagen.

 

 

På vej hjem fra kælkebakken fandt Y. en meget stor klump is, som han var meget interesseret i og straks tog ejerskab over. Han slæbte den med tilbage og ind i børnehaven, hvor han lagde den på sin plads - fundet skulle med hjem og vises frem.

Y.så meget uforstående og skeptisk ud, mens den voksne forklarede at isklumpen ville smelte ligesom sommerens ispinde.

Isklumpen blev anbragt i en stor gennemsigtig skål, hvor den langsomt smeltede. Det noget grumsede smeltevand stod til skue på stuen i flere dage, hvor det blev studeret grundigt.

 

Et par måneder senere, da den første forårssol viste sig, kom vi (da vi spiste frugt) til at snakke om årstider. Vi så bl.a tilbage på vinterens kulde, sne og is. I den forbindelse spurgte vi Y., om han kunne huske isklumpen, som han for snart længe siden havde slæbt med hjem til børnehaven. Han nikkede alvorligt og sagde konstaterende: "Det blev til vand - ulækkert vand..........

 

 


Sprogtilegnelse er en social proces, som udvikles i relation og samspil med andre børn og voksne.

 

Sprog er kommunikation. Sprogstimulering starter i tætte relationer allerede før barnet har et sprog

 

Børn (0-6 år) lærer hele tiden, de lærer markant anderledes end voksne. De lærer via deres sanser og motorik og skal have helt konkrete sanselige erfaringer for at forstå forskellige begreber på et abstrakt og kognitivt plan og for at forstå den verden de lever i.

Jo flere konkrete sanselige erfaringer børn gør sig, jo større er fundamentet for al fremtidig læring. Kroppen husker, hvad den abstrakte hjerne ikke altid forstår, derfor er det vigtigt, at inddrage kroppen og sanserne i diverse læringssammenhænge.

For at styrke børnenes sproglige kompetencer er det vigtigt at inddrage børns mange udtryksformer (fx leg, sang, musik, drama, digt, tegning, maling, dans) både de verbale og nonverbale i sprogtilegnelsen.

At udvikle og støtte de sproglige kompetencer, hvor sproget konstant er i spil, foregår bedst gennem samvær, oplevelse, leg og fortælling og gennem såvel spontane som planlagte aktiviteter i hverdagen.

Barnet skal have tid til at lære!

Der skal i hverdagen lægges vægt på, at barnet får oplevelser, som det kan tage stilling til, som det kan tage fat i og eksperimentere med, følge op og debattere. Vi skal tale med børnene og skabe rum for at børnene kan tale indbyrdes.

Vi skal styrke og støtte børnenes mange udtryksmuligheder både verbale og nonverbale og have øje for mangfoldigheden i deres udtryk.  

 

 

Kilde: LFS Nyt 10/14 - Kommentar til "Enighedspapir om sprogindsatsen i dagtilbud".

 

 

Det daglige arbejde med børnenes sprog og sprogforståelse handler om meget mere end det at hjælpe børnene med at udtrykke sig og med at forstå, hvad andre siger og vil med én.

Baggrundsviden og erfaringer fx en forståelse af, hvad der sker i verden omkring os, indre billeder på ord og begreber og aktivering af sanserne udgør en stor del af det at beherske et sprog.

Det er vigtigt at børns sprog og viden om verden bliver udfordret og stimuleret i mødet med andre børn og voksne, og at de bliver i stand til at bearbejde ny viden i forhold til allerede eksisterende viden.

 

Alle stuer holder samling hver dag, hvor vi snakker om hvem, der er her og om, hvem der ikke er her, vi synger og snakker om dagens projekt. Derudover kan alt ske, samlingen tager ofte en uventet drejning.........

Desuden laver alle stuer en ugeplan, som er gennemsyret af både små - og lidt større projekter (tilpasset årstider og traditioner), hvor vi bestræber os på at tilgodese alle 6 læreplans-temaer fx rytmik, ture ud af huset, klip, tegning og maling (både spontane og bundne opgaver), dans, legetøjsdage, drama. (Se afsnittet om sprog i læreplanerne).

 

Følgende hverdags-historie skulle gerne illustrere et lille hjørne af, hvordan nye erkendelser, erfaringer og viden kan opstå i hverdagen.

 

 

På vej hjem fra kælkebakken fandt Y. en meget stor klump is, som han var meget interesseret i og straks tog ejerskab over. Han slæbte den med tilbage og ind i børnehaven, hvor han lagde den på sin plads - fundet skulle med hjem og vises frem.

Y.så meget uforstående og skeptisk ud, mens den voksne forklarede at isklumpen ville smelte ligesom sommerens ispinde.

Isklumpen blev anbragt i en stor gennemsigtig skål, hvor den langsomt smeltede. Det noget grumsede smeltevand stod til skue på stuen i flere dage, hvor det blev studeret grundigt.

 

Et par måneder senere, da den første forårssol viste sig, kom vi (da vi spiste frugt) til at snakke om årstider. Vi så bl.a tilbage på vinterens kulde, sne og is. I den forbindelse spurgte vi Y., om han kunne huske isklumpen, som han for snart længe siden havde slæbt med hjem til børnehaven. Han nikkede alvorligt og sagde konstaterende: "Det blev til vand - ulækkert vand..........

 

 


Sprogtilegnelse er en social proces, som udvikles i relation og samspil med andre børn og voksne.

 

Sprog er kommunikation. Sprogstimulering starter i tætte relationer allerede før barnet har et sprog

 

Børn (0-6 år) lærer hele tiden, de lærer markant anderledes end voksne. De lærer via deres sanser og motorik og skal have helt konkrete sanselige erfaringer for at forstå forskellige begreber på et abstrakt og kognitivt plan og for at forstå den verden de lever i.

Jo flere konkrete sanselige erfaringer børn gør sig, jo større er fundamentet for al fremtidig læring. Kroppen husker, hvad den abstrakte hjerne ikke altid forstår, derfor er det vigtigt, at inddrage kroppen og sanserne i diverse læringssammenhænge.

For at styrke børnenes sproglige kompetencer er det vigtigt at inddrage børns mange udtryksformer (fx leg, sang, musik, drama, digt, tegning, maling, dans) både de verbale og nonverbale i sprogtilegnelsen.

At udvikle og støtte de sproglige kompetencer, hvor sproget konstant er i spil, foregår bedst gennem samvær, oplevelse, leg og fortælling og gennem såvel spontane som planlagte aktiviteter i hverdagen.

Barnet skal have tid til at lære!

Der skal i hverdagen lægges vægt på, at barnet får oplevelser, som det kan tage stilling til, som det kan tage fat i og eksperimentere med, følge op og debattere. Vi skal tale med børnene og skabe rum for at børnene kan tale indbyrdes.

Vi skal styrke og støtte børnenes mange udtryksmuligheder både verbale og nonverbale og have øje for mangfoldigheden i deres udtryk.  

 

 

Kilde: LFS Nyt 10/14 - Kommentar til "Enighedspapir om sprogindsatsen i dagtilbud".

 

 

Det daglige arbejde med børnenes sprog og sprogforståelse handler om meget mere end det at hjælpe børnene med at udtrykke sig og med at forstå, hvad andre siger og vil med én.

Baggrundsviden og erfaringer fx en forståelse af, hvad der sker i verden omkring os, indre billeder på ord og begreber og aktivering af sanserne udgør en stor del af det at beherske et sprog.

Det er vigtigt at børns sprog og viden om verden bliver udfordret og stimuleret i mødet med andre børn og voksne, og at de bliver i stand til at bearbejde ny viden i forhold til allerede eksisterende viden.

 

Alle stuer holder samling hver dag, hvor vi snakker om hvem, der er her og om, hvem der ikke er her, vi synger og snakker om dagens projekt. Derudover kan alt ske, samlingen tager ofte en uventet drejning.........

Desuden laver alle stuer en ugeplan, som er gennemsyret af både små - og lidt større projekter (tilpasset årstider og traditioner), hvor vi bestræber os på at tilgodese alle 6 læreplans-temaer fx rytmik, ture ud af huset, klip, tegning og maling (både spontane og bundne opgaver), dans, legetøjsdage, drama. (Se afsnittet om sprog i læreplanerne).

 

Følgende hverdags-historie skulle gerne illustrere et lille hjørne af, hvordan nye erkendelser, erfaringer og viden kan opstå i hverdagen.

 

 

På vej hjem fra kælkebakken fandt Y. en meget stor klump is, som han var meget interesseret i og straks tog ejerskab over. Han slæbte den med tilbage og ind i børnehaven, hvor han lagde den på sin plads - fundet skulle med hjem og vises frem.

Y.så meget uforstående og skeptisk ud, mens den voksne forklarede at isklumpen ville smelte ligesom sommerens ispinde.

Isklumpen blev anbragt i en stor gennemsigtig skål, hvor den langsomt smeltede. Det noget grumsede smeltevand stod til skue på stuen i flere dage, hvor det blev studeret grundigt.

 

Et par måneder senere, da den første forårssol viste sig, kom vi (da vi spiste frugt) til at snakke om årstider. Vi så bl.a tilbage på vinterens kulde, sne og is. I den forbindelse spurgte vi Y., om han kunne huske isklumpen, som han for snart længe siden havde slæbt med hjem til børnehaven. Han nikkede alvorligt og sagde konstaterende: "Det blev til vand - ulækkert vand..........

 

 


Sprogtilegnelse er en social proces, som udvikles i relation og samspil med andre børn og voksne.

 

Sprog er kommunikation. Sprogstimulering starter i tætte relationer allerede før barnet har et sprog

 

Børn (0-6 år) lærer hele tiden, de lærer markant anderledes end voksne. De lærer via deres sanser og motorik og skal have helt konkrete sanselige erfaringer for at forstå forskellige begreber på et abstrakt og kognitivt plan og for at forstå den verden de lever i.

Jo flere konkrete sanselige erfaringer børn gør sig, jo større er fundamentet for al fremtidig læring. Kroppen husker, hvad den abstrakte hjerne ikke altid forstår, derfor er det vigtigt, at inddrage kroppen og sanserne i diverse læringssammenhænge.

For at styrke børnenes sproglige kompetencer er det vigtigt at inddrage børns mange udtryksformer (fx leg, sang, musik, drama, digt, tegning, maling, dans) både de verbale og nonverbale i sprogtilegnelsen.

At udvikle og støtte de sproglige kompetencer, hvor sproget konstant er i spil, foregår bedst gennem samvær, oplevelse, leg og fortælling og gennem såvel spontane som planlagte aktiviteter i hverdagen.

Barnet skal have tid til at lære!

Der skal i hverdagen lægges vægt på, at barnet får oplevelser, som det kan tage stilling til, som det kan tage fat i og eksperimentere med, følge op og debattere. Vi skal tale med børnene og skabe rum for at børnene kan tale indbyrdes.

Vi skal styrke og støtte børnenes mange udtryksmuligheder både verbale og nonverbale og have øje for mangfoldigheden i deres udtryk.  

 

 

Kilde: LFS Nyt 10/14 - Kommentar til "Enighedspapir om sprogindsatsen i dagtilbud".

 

 

Det daglige arbejde med børnenes sprog og sprogforståelse handler om meget mere end det at hjælpe børnene med at udtrykke sig og med at forstå, hvad andre siger og vil med én.

Baggrundsviden og erfaringer fx en forståelse af, hvad der sker i verden omkring os, indre billeder på ord og begreber og aktivering af sanserne udgør en stor del af det at beherske et sprog.

Det er vigtigt at børns sprog og viden om verden bliver udfordret og stimuleret i mødet med andre børn og voksne, og at de bliver i stand til at bearbejde ny viden i forhold til allerede eksisterende viden.

 

Alle stuer holder samling hver dag, hvor vi snakker om hvem, der er her og om, hvem der ikke er her, vi synger og snakker om dagens projekt. Derudover kan alt ske, samlingen tager ofte en uventet drejning.........

Desuden laver alle stuer en ugeplan, som er gennemsyret af både små - og lidt større projekter (tilpasset årstider og traditioner), hvor vi bestræber os på at tilgodese alle 6 læreplans-temaer fx rytmik, ture ud af huset, klip, tegning og maling (både spontane og bundne opgaver), dans, legetøjsdage, drama. (Se afsnittet om sprog i læreplanerne).

 

Følgende hverdags-historie skulle gerne illustrere et lille hjørne af, hvordan nye erkendelser, erfaringer og viden kan opstå i hverdagen.

 

 

På vej hjem fra kælkebakken fandt Y. en meget stor klump is, som han var meget interesseret i og straks tog ejerskab over. Han slæbte den med tilbage og ind i børnehaven, hvor han lagde den på sin plads - fundet skulle med hjem og vises frem.

Y.så meget uforstående og skeptisk ud, mens den voksne forklarede at isklumpen ville smelte ligesom sommerens ispinde.

Isklumpen blev anbragt i en stor gennemsigtig skål, hvor den langsomt smeltede. Det noget grumsede smeltevand stod til skue på stuen i flere dage, hvor det blev studeret grundigt.

 

Et par måneder senere, da den første forårssol viste sig, kom vi (da vi spiste frugt) til at snakke om årstider. Vi så bl.a tilbage på vinterens kulde, sne og is. I den forbindelse spurgte vi Y., om han kunne huske isklumpen, som han for snart længe siden havde slæbt med hjem til børnehaven. Han nikkede alvorligt og sagde konstaterende: "Det blev til vand - ulækkert vand..........

 

 

Sprogtilegnelse er en social proces, som udvikles i relation og samspil med andre børn og voksne.

 

Sprog er kommunikation. Sprogstimulering starter i tætte relationer allerede før barnet har et sprog

 

Børn (0-6 år) lærer hele tiden, de lærer markant anderledes end voksne. De lærer via deres sanser og motorik og skal have helt konkrete sanselige erfaringer for at forstå forskellige begreber på et abstrakt og kognitivt plan og for at forstå den verden de lever i.

Jo flere konkrete sanselige erfaringer børn gør sig, jo større er fundamentet for al fremtidig læring. Kroppen husker, hvad den abstrakte hjerne ikke altid forstår, derfor er det vigtigt, at inddrage kroppen og sanserne i diverse læringssammenhænge.

For at styrke børnenes sproglige kompetencer er det vigtigt at inddrage børns mange udtryksformer (fx leg, sang, musik, drama, digt, tegning, maling, dans) både de verbale og nonverbale i sprogtilegnelsen.

At udvikle og støtte de sproglige kompetencer, hvor sproget konstant er i spil, foregår bedst gennem samvær, oplevelse, leg og fortælling og gennem såvel spontane som planlagte aktiviteter i hverdagen.

Barnet skal have tid til at lære!

Der skal i hverdagen lægges vægt på, at barnet får oplevelser, som det kan tage stilling til, som det kan tage fat i og eksperimentere med, følge op og debattere. Vi skal tale med børnene og skabe rum for at børnene kan tale indbyrdes.

Vi skal styrke og støtte børnenes mange udtryksmuligheder både verbale og nonverbale og have øje for mangfoldigheden i deres udtryk.  

 

 

Kilde: LFS Nyt 10/14 - Kommentar til "Enighedspapir om sprogindsatsen i dagtilbud".

 

 

Det daglige arbejde med børnenes sprog og sprogforståelse handler om meget mere end det at hjælpe børnene med at udtrykke sig og med at forstå, hvad andre siger og vil med én.

Baggrundsviden og erfaringer fx en forståelse af, hvad der sker i verden omkring os, indre billeder på ord og begreber og aktivering af sanserne udgør en stor del af det at beherske et sprog.

Det er vigtigt at børns sprog og viden om verden bliver udfordret og stimuleret i mødet med andre børn og voksne, og at de bliver i stand til at bearbejde ny viden i forhold til allerede eksisterende viden.

 

Alle stuer holder samling hver dag, hvor vi snakker om hvem, der er her og om, hvem der ikke er her, vi synger og snakker om dagens projekt. Derudover kan alt ske, samlingen tager ofte en uventet drejning.........

Desuden laver alle stuer en ugeplan, som er gennemsyret af både små - og lidt større projekter (tilpasset årstider og traditioner), hvor vi bestræber os på at tilgodese alle 6 læreplans-temaer fx rytmik, ture ud af huset, klip, tegning og maling (både spontane og bundne opgaver), dans, legetøjsdage, drama. (Se afsnittet om sprog i læreplanerne).

 

Følgende hverdags-historie skulle gerne illustrere et lille hjørne af, hvordan nye erkendelser, erfaringer og viden kan opstå i hverdagen.

 

 

På vej hjem fra kælkebakken fandt Y. en meget stor klump is, som han var meget interesseret i og straks tog ejerskab over. Han slæbte den med tilbage og ind i børnehaven, hvor han lagde den på sin plads - fundet skulle med hjem og vises frem.

Y.så meget uforstående og skeptisk ud, mens den voksne forklarede at isklumpen ville smelte ligesom sommerens ispinde.

Isklumpen blev anbragt i en stor gennemsigtig skål, hvor den langsomt smeltede. Det noget grumsede smeltevand stod til skue på stuen i flere dage, hvor det blev studeret grundigt.

 

Et par måneder senere, da den første forårssol viste sig, kom vi (da vi spiste frugt) til at snakke om årstider. Vi så bl.a tilbage på vinterens kulde, sne og is. I den forbindelse spurgte vi Y., om han kunne huske isklumpen, som han for snart længe siden havde slæbt med hjem til børnehaven. Han nikkede alvorligt og sagde konstaterende: "Det blev til vand - ulækkert vand..........