Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

Hvert år vælger Købehavn kommunes et af de seks pejlemærker som institutionen skal have et særligt fokus på.

 

Når vi hvert år evaluerer pejlemærkerne, har vi har valgt at bruge refleksionsfællesskaber med udgangspunkt i praksisfortællinger, som vi gennemgår systematisk.

 

Via refleksion, dialog og forskellige positioneringer i refleksionsfællesskabet, ser vi fortællingen ud fra børnenes og den voksnes perspektiv, og sammen finder vi 2-3 fokuspunkter som vi ønsker at udvikle/videreudvikle på.

 

I 2014 arbejdede vi ud fra en praksisfortælling om konflikthåndtering med et udsat barn. Nogle af de punkter der kom frem efter at vi havde reflekteret både i huset og i klyngen var:

- Vi vil have fokus på ,hvordan vores kommunikation kan hjælpe et stresset barn med at genvinde selvkontrollen

- Vi vil have fokus på, at sætte ord på de sociale normer, så de bliver indarbejdet hos børnene, så de på sigt kan forstå og benytte sig af dem

- Vi vil have fokus på aktiv lytning og dialog, for at understtte den sproglige udvikling.


I 2015 arbejdede vi med en praksisfortælling belyst ud fra Marte Meo Metoden.

Nye faglige opmærksomhedspunkter i forhold til pejlemærket ”Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis”:

  • Vi vil have fornyet opmærksomhed på metoden Marte Meo.
  • Vi vil have fornyet opmærksomhed på at ’kæde sammen’, d.v.s. at det enkelte barn får opmærksomhed på de andre børn. Vække opmærksomhed og social interesse hos det enkelte barn.
  • Vi vil have fornyet opmærksomhed på ’kraft til oplevelser’. At være deltagende med ens kropssprog, stemmeleje og positiv opmærksomhed.

 

Københavns Kommune har fra januar 2014 indført metoden Tidlig Indsats. Det er en systemisk metode, til at se på inklusionsarbejdet i institutitionen - på de enkelte stuer og i institutionen som helhed.

Vi har fået undervisning i  Sign of safety

i samarbejde med sagsbehandlerne og internt i huset omkring bekymringsbørn. 

 

På vores personalemøder evaluerer vi hvert år på fælles fastlagte pædagogiske aktiviteter og temauger. Vi evaluerer ud fra:

 

Hvad er målet (med aktiviteten)

Hvad lærte børnene

Hvad lærte pædagogerne

Hvad lærte vi om læringen

 

  

Der skal sikres evidens i praksis

 

Definition:

"Sammensmeltning af færdigheder og erfaring fra praksis knyttet til forskning på de aktuelle områder."

 

Vi veksler i dagligdagen mellem fælles aktiviteter i hele institutionen og aktiviteter på stuerne. Aktiviteterne udspringer og tilrettelægges naturligvis på baggrund af vores faglige teoretiske viden og praktiske erfaringer.

Når vi laver aktivitetsplan en gang om året, udvælger vi nogle temaer, som hænger sammen med pejlemærker og lærerplaner, og som vi vælger at gå i dybden med.

Det helt overordnede mål med de fælles temaer er at fremme inklusion, fællesskabet og at styrke relationerne blandt børn og voksne i hele huset.

 

I planlægningsfasen og under afviklingen af temaet udveksles faglig viden blandt det udvalg af personale, der står for dette emne/tema.

Udvalget opstiller mål og planlægger dernæst mere konkret aktiviteten.

Vi bestræber os på at formidle emnet/temaet med en faglig begrundelse til forældrene.

Under afviklingen, hvor børn og voksne er delt op i mindre grupper på tværs af huset, sparres der fagligt i de enkelte grupper, og det er her, at ny inspiration og energi opstår, og temaet udvikles yderligere.

 

 

Efter afviklingen af temaet, evalueres der i de enkelte grupper, der samles op og evalueres i udvalget, og endelig evalueres der på personalemøder..

 

Vi sikrer os at de gode erfaringer fra temaet bliver skrevet ned, så de kan medvirke som erfaringsgrundlag og inspiration til kommende temaer.

 

Forpligtende sparring opstår hele tiden, på stuemøder, på legepladsen, i personalestuen, på cykelturen på vej hjem og ..................

 

 

Derudover har enkelte stuer har metode og evalueringsfrihed til at tilrettelægger det pædagogiske indhold, her arbejdes eksempelvis ud fra SMTE modellen og praksisfortællinger





Hvert år vælger Købehavn kommunes et af de seks pejlemærker som institutionen skal have et særligt fokus på.

 

Når vi hvert år evaluerer pejlemærkerne, har vi har valgt at bruge refleksionsfællesskaber med udgangspunkt i praksisfortællinger, som vi gennemgår systematisk.

 

Via refleksion, dialog og forskellige positioneringer i refleksionsfællesskabet, ser vi fortællingen ud fra børnenes og den voksnes perspektiv, og sammen finder vi 2-3 fokuspunkter som vi ønsker at udvikle/videreudvikle på.

 

I 2014 arbejdede vi ud fra en praksisfortælling om konflikthåndtering med et udsat barn. Nogle af de punkter der kom frem efter at vi havde reflekteret både i huset og i klyngen var:

- Vi vil have fokus på ,hvordan vores kommunikation kan hjælpe et stresset barn med at genvinde selvkontrollen

- Vi vil have fokus på, at sætte ord på de sociale normer, så de bliver indarbejdet hos børnene, så de på sigt kan forstå og benytte sig af dem

- Vi vil have fokus på aktiv lytning og dialog, for at understtte den sproglige udvikling.


I 2015 arbejdede vi med en praksisfortælling belyst ud fra Marte Meo Metoden.

Nye faglige opmærksomhedspunkter i forhold til pejlemærket ”Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis”:

  • Vi vil have fornyet opmærksomhed på metoden Marte Meo.
  • Vi vil have fornyet opmærksomhed på at ’kæde sammen’, d.v.s. at det enkelte barn får opmærksomhed på de andre børn. Vække opmærksomhed og social interesse hos det enkelte barn.
  • Vi vil have fornyet opmærksomhed på ’kraft til oplevelser’. At være deltagende med ens kropssprog, stemmeleje og positiv opmærksomhed.

 

Københavns Kommune har fra januar 2014 indført metoden Tidlig Indsats. Det er en systemisk metode, til at se på inklusionsarbejdet i institutitionen - på de enkelte stuer og i institutionen som helhed.

Vi har fået undervisning i  Sign of safety

i samarbejde med sagsbehandlerne og internt i huset omkring bekymringsbørn. 

 

På vores personalemøder evaluerer vi hvert år på fælles fastlagte pædagogiske aktiviteter og temauger. Vi evaluerer ud fra:

 

Hvad er målet (med aktiviteten)

Hvad lærte børnene

Hvad lærte pædagogerne

Hvad lærte vi om læringen

 

  

Der skal sikres evidens i praksis

 

Definition:

"Sammensmeltning af færdigheder og erfaring fra praksis knyttet til forskning på de aktuelle områder."

 

Vi veksler i dagligdagen mellem fælles aktiviteter i hele institutionen og aktiviteter på stuerne. Aktiviteterne udspringer og tilrettelægges naturligvis på baggrund af vores faglige teoretiske viden og praktiske erfaringer.

Når vi laver aktivitetsplan en gang om året, udvælger vi nogle temaer, som hænger sammen med pejlemærker og lærerplaner, og som vi vælger at gå i dybden med.

Det helt overordnede mål med de fælles temaer er at fremme inklusion, fællesskabet og at styrke relationerne blandt børn og voksne i hele huset.

 

I planlægningsfasen og under afviklingen af temaet udveksles faglig viden blandt det udvalg af personale, der står for dette emne/tema.

Udvalget opstiller mål og planlægger dernæst mere konkret aktiviteten.

Vi bestræber os på at formidle emnet/temaet med en faglig begrundelse til forældrene.

Under afviklingen, hvor børn og voksne er delt op i mindre grupper på tværs af huset, sparres der fagligt i de enkelte grupper, og det er her, at ny inspiration og energi opstår, og temaet udvikles yderligere.

 

 

Efter afviklingen af temaet, evalueres der i de enkelte grupper, der samles op og evalueres i udvalget, og endelig evalueres der på personalemøder..

 

Vi sikrer os at de gode erfaringer fra temaet bliver skrevet ned, så de kan medvirke som erfaringsgrundlag og inspiration til kommende temaer.

 

Forpligtende sparring opstår hele tiden, på stuemøder, på legepladsen, i personalestuen, på cykelturen på vej hjem og ..................

 

 

Derudover har enkelte stuer har metode og evalueringsfrihed til at tilrettelægger det pædagogiske indhold, her arbejdes eksempelvis ud fra SMTE modellen og praksisfortællinger

Hvert år vælger Købehavn kommunes et af de seks pejlemærker som institutionen skal have et særligt fokus på.

 

Når vi hvert år evaluerer pejlemærkerne, har vi har valgt at bruge refleksionsfællesskaber med udgangspunkt i praksisfortællinger, som vi gennemgår systematisk.

 

Via refleksion, dialog og forskellige positioneringer i refleksionsfællesskabet, ser vi fortællingen ud fra børnenes og den voksnes perspektiv, og sammen finder vi 2-3 fokuspunkter som vi ønsker at udvikle/videreudvikle på.

 

I 2014 arbejdede vi ud fra en praksisfortælling om konflikthåndtering med et udsat barn. Nogle af de punkter der kom frem efter at vi havde reflekteret både i huset og i klyngen var:

- Vi vil have fokus på ,hvordan vores kommunikation kan hjælpe et stresset barn med at genvinde selvkontrollen

- Vi vil have fokus på, at sætte ord på de sociale normer, så de bliver indarbejdet hos børnene, så de på sigt kan forstå og benytte sig af dem

- Vi vil have fokus på aktiv lytning og dialog, for at understtte den sproglige udvikling.


I 2015 arbejdede vi med en praksisfortælling belyst ud fra Marte Meo Metoden.

Nye faglige opmærksomhedspunkter i forhold til pejlemærket ”Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis”:

  • Vi vil have fornyet opmærksomhed på metoden Marte Meo.
  • Vi vil have fornyet opmærksomhed på at ’kæde sammen’, d.v.s. at det enkelte barn får opmærksomhed på de andre børn. Vække opmærksomhed og social interesse hos det enkelte barn.
  • Vi vil have fornyet opmærksomhed på ’kraft til oplevelser’. At være deltagende med ens kropssprog, stemmeleje og positiv opmærksomhed.

 

Københavns Kommune har fra januar 2014 indført metoden Tidlig Indsats. Det er en systemisk metode, til at se på inklusionsarbejdet i institutitionen - på de enkelte stuer og i institutionen som helhed.

Vi har fået undervisning i  Sign of safety

i samarbejde med sagsbehandlerne og internt i huset omkring bekymringsbørn. 

 

På vores personalemøder evaluerer vi hvert år på fælles fastlagte pædagogiske aktiviteter og temauger. Vi evaluerer ud fra:

 

Hvad er målet (med aktiviteten)

Hvad lærte børnene

Hvad lærte pædagogerne

Hvad lærte vi om læringen

 

  

Der skal sikres evidens i praksis

 

Definition:

"Sammensmeltning af færdigheder og erfaring fra praksis knyttet til forskning på de aktuelle områder."

 

Vi veksler i dagligdagen mellem fælles aktiviteter i hele institutionen og aktiviteter på stuerne. Aktiviteterne udspringer og tilrettelægges naturligvis på baggrund af vores faglige teoretiske viden og praktiske erfaringer.

Når vi laver aktivitetsplan en gang om året, udvælger vi nogle temaer, som hænger sammen med pejlemærker og lærerplaner, og som vi vælger at gå i dybden med.

Det helt overordnede mål med de fælles temaer er at fremme inklusion, fællesskabet og at styrke relationerne blandt børn og voksne i hele huset.

 

I planlægningsfasen og under afviklingen af temaet udveksles faglig viden blandt det udvalg af personale, der står for dette emne/tema.

Udvalget opstiller mål og planlægger dernæst mere konkret aktiviteten.

Vi bestræber os på at formidle emnet/temaet med en faglig begrundelse til forældrene.

Under afviklingen, hvor børn og voksne er delt op i mindre grupper på tværs af huset, sparres der fagligt i de enkelte grupper, og det er her, at ny inspiration og energi opstår, og temaet udvikles yderligere.

 

 

Efter afviklingen af temaet, evalueres der i de enkelte grupper, der samles op og evalueres i udvalget, og endelig evalueres der på personalemøder..

 

Vi sikrer os at de gode erfaringer fra temaet bliver skrevet ned, så de kan medvirke som erfaringsgrundlag og inspiration til kommende temaer.

 

Forpligtende sparring opstår hele tiden, på stuemøder, på legepladsen, i personalestuen, på cykelturen på vej hjem og ..................

 

 

Derudover har enkelte stuer har metode og evalueringsfrihed til at tilrettelægger det pædagogiske indhold, her arbejdes eksempelvis ud fra SMTE modellen og praksisfortællinger

Hvert år vælger Købehavn kommunes et af de seks pejlemærker som institutionen skal have et særligt fokus på.

 

Når vi hvert år evaluerer pejlemærkerne, har vi har valgt at bruge refleksionsfællesskaber med udgangspunkt i praksisfortællinger, som vi gennemgår systematisk.

 

Via refleksion, dialog og forskellige positioneringer i refleksionsfællesskabet, ser vi fortællingen ud fra børnenes og den voksnes perspektiv, og sammen finder vi 2-3 fokuspunkter som vi ønsker at udvikle/videreudvikle på.

 

I 2014 arbejdede vi ud fra en praksisfortælling om konflikthåndtering med et udsat barn. Nogle af de punkter der kom frem efter at vi havde reflekteret både i huset og i klyngen var:

- Vi vil have fokus på ,hvordan vores kommunikation kan hjælpe et stresset barn med at genvinde selvkontrollen

- Vi vil have fokus på, at sætte ord på de sociale normer, så de bliver indarbejdet hos børnene, så de på sigt kan forstå og benytte sig af dem

- Vi vil have fokus på aktiv lytning og dialog, for at understtte den sproglige udvikling.


I 2015 arbejdede vi med en praksisfortælling belyst ud fra Marte Meo Metoden.

Nye faglige opmærksomhedspunkter i forhold til pejlemærket ”Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis”:

  • Vi vil have fornyet opmærksomhed på metoden Marte Meo.
  • Vi vil have fornyet opmærksomhed på at ’kæde sammen’, d.v.s. at det enkelte barn får opmærksomhed på de andre børn. Vække opmærksomhed og social interesse hos det enkelte barn.
  • Vi vil have fornyet opmærksomhed på ’kraft til oplevelser’. At være deltagende med ens kropssprog, stemmeleje og positiv opmærksomhed.

 

Københavns Kommune har fra januar 2014 indført metoden Tidlig Indsats. Det er en systemisk metode, til at se på inklusionsarbejdet i institutitionen - på de enkelte stuer og i institutionen som helhed.

Vi har fået undervisning i  Sign of safety

i samarbejde med sagsbehandlerne og internt i huset omkring bekymringsbørn. 

 

På vores personalemøder evaluerer vi hvert år på fælles fastlagte pædagogiske aktiviteter og temauger. Vi evaluerer ud fra:

 

Hvad er målet (med aktiviteten)

Hvad lærte børnene

Hvad lærte pædagogerne

Hvad lærte vi om læringen

 

  

Der skal sikres evidens i praksis

 

Definition:

"Sammensmeltning af færdigheder og erfaring fra praksis knyttet til forskning på de aktuelle områder."

 

Vi veksler i dagligdagen mellem fælles aktiviteter i hele institutionen og aktiviteter på stuerne. Aktiviteterne udspringer og tilrettelægges naturligvis på baggrund af vores faglige teoretiske viden og praktiske erfaringer.

Når vi laver aktivitetsplan en gang om året, udvælger vi nogle temaer, som hænger sammen med pejlemærker og lærerplaner, og som vi vælger at gå i dybden med.

Det helt overordnede mål med de fælles temaer er at fremme inklusion, fællesskabet og at styrke relationerne blandt børn og voksne i hele huset.

 

I planlægningsfasen og under afviklingen af temaet udveksles faglig viden blandt det udvalg af personale, der står for dette emne/tema.

Udvalget opstiller mål og planlægger dernæst mere konkret aktiviteten.

Vi bestræber os på at formidle emnet/temaet med en faglig begrundelse til forældrene.

Under afviklingen, hvor børn og voksne er delt op i mindre grupper på tværs af huset, sparres der fagligt i de enkelte grupper, og det er her, at ny inspiration og energi opstår, og temaet udvikles yderligere.

 

 

Efter afviklingen af temaet, evalueres der i de enkelte grupper, der samles op og evalueres i udvalget, og endelig evalueres der på personalemøder..

 

Vi sikrer os at de gode erfaringer fra temaet bliver skrevet ned, så de kan medvirke som erfaringsgrundlag og inspiration til kommende temaer.

 

Forpligtende sparring opstår hele tiden, på stuemøder, på legepladsen, i personalestuen, på cykelturen på vej hjem og ..................

 

 

Derudover har enkelte stuer har metode og evalueringsfrihed til at tilrettelægger det pædagogiske indhold, her arbejdes eksempelvis ud fra SMTE modellen og praksisfortællinger